Holbæk Golfklub har indgået en særlig aftale med en gruppe af klubber i vort nærområde, hvor det er muligt for et fast beløb at spille max 10 runder på hver af de implicerede klubbers baner.

Er du 36+ i Hcp. kan du spille Køge Golf Klub på følgende tidspunkter:

Lørdag, søndag og helligdage efter kl. 14.00.
Mandage kl. 10.00-11.53.
Det er kun administrationen i Køge Golf Klub, der kan booke gæster ind på disse vilkår, så man skal skrive til dem, og så hjælper de med booking.

SGO aftalen er tiltrådt af de implicerede klubber gældende for 2025.
Aftalen omfatter klubberne:
Holbæk GK – Frederikssund GK – Køge Golfklub – Hedeland GK – Roskilde GK – Sorø GK – Skovbo GK – Odsherred GK – Hillerød Golfklub

SGO ordningen gælder i perioden 1. marts til 30. november

Du får således nu 8 klubber i alt til en beskeden pris på kr. 1.195,- oven i dit almindelige kontingent.

Du skal være fuldtidsmedlem for at kunne tilkøbe SGO kort.

Ordningen vil blive kaldt “SuperGreenfeeOrdning”. Ordningen kan erhverves ved at overføre beløbet til konto 9040 129 068 5342 eller ved henvendelse i shopservicecenteret.

HUSK det koster det samme hele året, så jo før du køber og spiller i ordningen, jo billigere er det.

Betingelser for fritspil :

• Kun fuldtidsmedlemmer i klubberne kan tilmeldes SGO.
• SGO-medlemmer kan spille gratis greenfee på alle banerne i perioden 1. marts – 30. november.
• Som SGO-spiller kan man max spille 10 runder pr. SGO-klub.
• Det er det enkelte SGO-medlems eget ansvar at holde styr på antal spillede runder.
• Hvis et SGO-medlem spiller mere end 10 runder i pågældende klub, er klubben berettiget til at fakturere medlemmet fuld greenfee.
• Ved medlemsskift mellem to SGO-klubber, er begge klubber berettiget til at håndhæve en 2-års karensperiode de to SGO-klubber imellem.
• Runderne skal bookes via Golfbox og SGO-spillere er underlagt samme vilkår som almindelige greenfee spillere, f.eks. handicapbegrænsninger, betaling for range bolde, leje af buggy, etc.
• Klubberne kan have forskellige tidsfrister for bestilling af tider for medlemmer og greenfee gæster.
• Alle runder skal bekræftes på Golfbox inden spil.
• No shows indgår som spillede runder i opgørelsen, og det enkelte SGO-medlem kan udelukkes fra ordningen ved gentagelser på trods af advarsler.
• SGO kan ikke benyttes ved deltagelse i turneringer eller Company Days.