Kære medlemmer
2024, er indtil videre en sæson, hvor vejrguderne er med os ud fra en betragtning af, at vores bane skal stå lækker og grøn. Spillemæssigt kunne vi ønske os lidt mere sol og lidt mindre vind. Vi får en del regn og får lidt lune vejrforhold, hvilket gør at der er utroligt meget vækst i græsset. Derfor bruges der rigtig mange timer på, at klippe fairways, greens og semiroughen klippet. Hertil skal der rives bunkers, dresses teesteder, vedligeholdes maskiner, vertikalskæres greens, sande & dresses greens og det der ellers høres til. Derfor er der ikke de store nyheder i denne uge udover almindelig vedligehold.
Med henvisning til sidste uges Greenkeepers Corner, blev det nævnt, at der er begyndende Dollarspots (svamp) i greens. Det er et tilbagevende problem hvert år, men i år er der taget tidligt hånd om sagen. Der blev gødet med jern i sidste uge, hvilket udskød klipning af siv i søerne, men det lader til at der blev grebet ind i tide, og at svampe angrebet ikke har udviklet sig. Vi er fortrøstningsfulde! Søerne klippes absolut snarest.
Primo næste uge vil herrernes 9. tee blive lavet om til et måtte teested. Uheldigt, men nødvendigt! Som alle ved, er teestedet ganske enkelt ikke “Up to par”. Derfor vil der blive lavet et fundament af stenmel og der vil blive lagt en 185x160cm måtte, hvor man kan tee op, hvor man ønsker. Rundt om vil der lægges rullegræs, således det ser præsentabelt ud.
Beplantning på 8. hul og 12/13. hul vil blive buskryddet i næste uge, således man igen kan finde sin bold, skulle man, Gud forbyde det, slå derind.
Skulle du have konstruktive idéer, eller bemærkninger omkring baneforhold, så send mig endelig en e-mail.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen