Kære medlemmer
Det er med stor fornøjelse, at vi kan informerer, at Jesper, vores nu tidligere greenkeeper elev, har bestået sin svendeprøve på Roskilde Tekniske Skole. Til stede ved overrækkelsen af svendebrevet var familie, kollegaer og KM med en lykke hilsen fra HGK og dets medlemmer. Stort tillykke, Jesper og tak for det behagelige samarbejde og din store indsats igennem de sidste fire år. Vi håber dette forsætter i årene frem!
De sidste par uger, har vi været nede på tre greenkeepere, som følge af ferie og at Jesper har været til svendeprøve. Nu er vi fuldtallige, og der er fuld gang reparationer, mindre hængepartier og vedligehold.
Til dem af jer der har været ude og spille siden skybruddet Fredag middag, har bemærket at bunkers har taget skade. Yderligere regn Søndag hjalp heller ikke på situationen. I går Mandag, og i dag, har to af vores greenkeepers arbejdet fuld tid med at få genetableret standen af vores 50 bunkers. Dette er sket ved at kratte op i bunkers med bunkerrivemaskinen, påføre mere sand og rive sand op ad bunkerkanter manuelt. De skulle nu stå som noget af det bedste, de har gjort i år.
Greens er, som lovet i sidste uge, blevet vertikalskåret i dag og bliver tromlet på Torsdag eller allersenest Fredag i denne uge. Greens er begyndt at tage rigtigt godt imod, efter der er sat fokus på især dette, og bolden triller jævnt og pænt.
Teesteder har fået bold dress. Vi forsøger at påfører 1,6 mm per behandling, for at det ikke skal generer spilleoplevelsen. Det gør dog, at det er en lidt længere proces.
Semiroughen bliver klippet på Torsdag, så hvis den syntes lidt høj morgen Onsdag, så er der lys for enden af tunnelen.
Markeringer til strafområderne er blevet fritlagt, således de bedre kan ses, og så man nemmere kan definerer om ens bold er i strafområde eller ikke.
Vi har erfaret, at tænderne på vores bunkerrivemaskine, der kratter op i den underliggende hårde bund i bunkers, er blevet slidt ned med 20mm. Der for er der blevet indkøbt et “Rive Kit” til maskinen, således vi nu kan komme bedre i bund i bunkers. Dette vil foranledige, at bunkers gerne fremadrettet skulle komme til at fremstå blødere, og at der ikke lige så ofte skal krattes op i dem.
Nogle uger er der mere, andre uge er der mindre at skrive omkring. Næste uge kommer der til at ske en masse med vores bane, ref. Greenkeepers Corner Uge 26 – 2024. Det bliver spændende og forhåbentligt til glæde for alle.
Endnu en gang, stort tillykke til Jesper med Svendebrevet!
Vi ses på Torsdag til “Mød din Greenkeeper” kl. 13:45 på Greenkeeper Gården. Mød venligst op gående eller i buggy.
Kontakt med endelig per e-mail, hvis du har bemærkninger eller konstruktive forslag til banen.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen