Kære medlemmer
Vores biodiversitet på Kirsebærholmen i relation til nektarbærende blomster, er desværre ikke tilstrækkelig for vores tre bi-familier. Vi havde ellers meget lovende resultater fra en af familierne, men de 30 kg. honning de havde produceret, har de spist for at overleve. I den forbindelse har KM jævnligt fodret dem med sukkervand, som en midlertidig løsning. Da Kirsebærholmen er satellitovervåget af Kystdirektoratet, for at sikre at vi ikke laver terræn ændring på over 50 cm., har KM sendt ansøgning til kommunen. Hensigten med ansøgning var, at den overskydende jord der er på Greenkeeper Gården som følge af, at vi skulle sænke 12. tee sted på baggrund af ordre fra Kystdirektoratet, kunne bruges i området til venstre for 10. og 11. hul, og spredes ud dér. Herefter ville vi så nektarbærende blomster i området, men erfaring siger at Kystdirektoratet skal høres inden vi kan foretage os anlægsarbejder. På trods af, at det er jord fra Kirsebærholmens matrikel, der skulle spredes ud på samme matrikel, skal Landzone direktoratet også høres inden Naturteamet kan indblandes og træffe en afgørelse. Kommunen er dog fortrøstningsfulde omkring, at vi kan erstatte vores bi-bestand på rundt 200.000 bier til næste år!
Der var i starten af sidste uge brud på et punkt af vores 8 km. fairway vandingsinfrastruktur. Det var på 17. hul. Vi har ventet på et par reservedele, men bruddet er repareret nu. Hvis 17. fairway fremstår lidt mere gul nu end andre, er dette en af årsagerne.
Vores greenkeeper stab har være svært underbemandet i sidste uge og vil være det i denne uge. Vores greenkeeper elev Jesper igennem 4 år, har været til svendeprøve igennem den sidste månedstid, og får forhåbentligt sit endelige greenkeeper bevis på Fredag. Bestyrelse ønsker Jesper al held og lykke til! Stefan, vores sommermedhjælper, har afholdt lidt ferie. Så det har kun været Søren, Michael og Lasse der har med lodder og trisser holdt banen i den stand den ér. På Mandag er alle “up & running” igen.
Vi har haft lidt dialog omkring semiroughen og klippehøjde. Lige nu klippes denne i 44mm. egentligt ville vi gerne klippe semiroughen i 38mm. Der er monteret ruller på klipperne for en ensartet klippehøjde og for at jævne underlaget. Disse ruller er dog så slidte, at forsøger vi at klippe lavere, vil der forekomme klumper af afklippet græs efter klipning samt ujævn klipning. Det er hensigten at købe nye ruller i det nye regnskabsår, men indtil da, må det stå til. Rullerne er i øvrigt forsøgt repareret i form af opsvejsning.
Som følge af mandskabsmangel, er der ikke blevet vertikalskåret greens, sandet, tromlet eller dresset i denne uge, og det kommer heller ikke til at ske. Til gængæld sker dette på Mandag, hvor staben igen er fuldtallig.
Vi har i et tidligere Greenkeepers Corner oplæg insisteret på, at man river lidt ekstra efter sig efter at have været i bunker. Dette for at afhjælpe greenkeepers til, at bruge mere tid på mere hensigtsmæssige formål. I princippet skulle bunkers klare sig selv, hvis alle river efter sig og gerne også dyrespor. Dette er i nogen grad sket! Det er desværre ærgerligt at bemærke, at nogle ikke river efter sig. Bliver det opdaget at man ikke river efter sig, udløser det øjeblikkeligt 10 dages karantæne. Det er ganske enkelt ikke acceptable, at man ikke følger retningslinjer og almindelig etik!
Vi er opmærksomme på, at sivene på især 18. hul er meget høje. Igen, på grund af mandskabsmangel, har dette været nedprioriteret. Beskæring af disse udføres primo uge 28.
Højroughen på 1-6. hul samt 9. hul bliver klippet d. 8. alternativt 9. Juli.
Skulle du have konstruktive bemærkninger eller forslag til forbedring af vores dejlige bane, så kontakt mig endelig på e-mail.
HUSK: At vi har “Mød din Greenkeeper” arrangement d. 4. Juli kl. 13:45.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen