Kære medlemmer

Greens har været langsomme henover weekenden. Det er vi opmærksomme på. Sagen er den, at der er monteret børster på greenklipperen, der rejser græsset inden det klippes. Disse børster gik i stykker Torsdag aften i sidste uge, så greens kunne ikke klippes optimalt. Børsterne er nu blevet repareret. I starten af sæsonen blev greens klippet i 4mm højde. For 2 uger siden blev klippehøjden sat ned til 3mm. Nu bliver klippehøjden sat ned til 2.8mm.

Vores greens har været for hårde i år. Det er vi ligeledes opmærksomme på. Vi har for meget græs på vores greens og rodnettet gør vores greens hårde. Ved indspil bider bolden derfor ikke i greenen. En løsning på dette er at vertikalskære for at fjerne materiale og herefter at efterfylde med sand, som vil gøre greens hurtigere. Dette kan man gøre tidligst med 14 dages mellemrum og tager 1 arbejdsdag for en greenkeeper. På grund af manglende greenkeeper kapacitet, har vi valgt at nedprioritere i nogen grad rivning af bunkers. Denne beslutning er taget ud fra den betragtning, at en greenkeeper bruger en halv dag 2 gange om ugen på at rive bunkers. Derfor opfordre vi til, at medlemmer bruger 5 sekunder ekstra, når man er i bunker på at rive efter sig selv, andre der ikke har revet og dyrespor. Det kræver meget lidt for at hjælpe os, og dig selv, med at få en bedre bane! Greenkeeperne vil stadig rive bunkers, men i mindre grad, derfor skal vi bruge din hjælp!

Vores elev, Jesper, er startet på 1 måned svendeprøve som greenkeeper. Vi vil i den periode være nede med én mand. Vi ønsker Jesper al mulig held og lykke til.

Til gengæld har vi igennem de sidste 3 uger haft Stefan på prøve fra kommunen. Det er gået rigtig fint, så der bliver udfærdiget en timelønskontrakt for Stefan dækkende sommerperioden. Stefan er helt ny på en golfbanen, så der en del ting for Stefan at lære, nogle af disse er etikette. Venligst hav forståelse for dette ud på banen. Stefan klipper i øvrigt greens for første gang i dag.

Vi er opmærksomme på, at der er steder, hvor der mangler sand i bunkers. Der bliver krattet lidt op i bunden af disse, samt sandet fordeles. I dag Tirsdag d. 28/5 er arbejdet påbegyndt.

Skulle du have konstruktive bemærkninger eller forslag til banen, så kontakt mig endelig per e-mail.

Henrik Baltz Nielsen