Kære medlemmer
Efter længe ventet regn og efterfølgende varme i vejret, er det ikke langt fra, at vi har fået mere en vi har bedt om. Vores 45 hektar golfbane, hvoraf 30 hektar klippes, gror hurtigere end vi næsten kan følge med. Derfor prioriteres det i meget høj grad, at klippe fairways og semirough og i nogen grad lade andre projekter vente en smule. Som nævnt i et tidligere Greenkeepers Corner, gav vi de bare arealer på 1., 2., og 6. hul gødning og eftersåede. De er nu vækstet i en sådan grad, at det er svært at holde fairways i 16 mm. Skulle græsset syntes lidt højt i perioder i den næste tid, er det ikke fordi der ikke arbejdes på sagen.
Der er mus i bagskabene. Dem er vi i gang med at få fjernet. Husk at tage madpakker, müslibarer og andre lækkerier ud af baggen, inden den lægges på plads.
Af en eller anden grund er der en del af vores buggies der har valgt at gå i strejke. De er i færd med at blive repareret.
Vi mangler at sætte de nye teestedskilte op på 1. – 8. og 18 hul. Der mangler at blive malet et par stykker, men ellers bliver de sat op efterhånden som der kommer en ledig stund. Vi mangler ligeledes at male et par bænke. Disse bliver malet inden for allernærmeste fremtid.
D. 29. April 2025 får vi besøg af et par baneplejekonsulenter fra DGU. Her vil de præsenterer informationen de har fra andre danske golfklubber omkring erhvervelse af robotter, og de efterfølgende oplevelser ved at benytte robotter, samt eventuelle besparelser herved. Vi skal ligeledes drøfte banepleje og forslag til vores visionsplan, der er ved at blive udfærdiget.
Skulle du have observationer, bemærkninger eller konstruktive forslag til banen, så kontakt med gerne per e-mail.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen