Kære medlemmer
Så er sommersæsonen skudt i gang for 61. sæson. Den blev startet med ikke mindre end 105 tilmeldte til åbningsmatchen. Greens syntes lidt tørre. Dette skyldte nedbrud på vores vandningsanlæg og vi formoder det skyldtes en kabelbrud på vores vandningsystem. Der er syv bars vandtryk i systemet, men det virker til at PLC systemet ikke kommunikerer. Det er ikke unormalt, at der er problemer ved opstart at green- og fairway vandningsystemet ved opstart, det oplever alle golfklubber. Derfor at der lidt ventetid på specialister. Der er booket en specialist, som med lidt held kommer i denne uge, eller senest i næste uge. Der er ikke udsigt til høje temperaturer, som der kommer ikke til at ske skade ved fairways eller greens, de vil bare virke lidt hårde og tørre de næste par dage. Vi er opmærksomme på problemet.
Mikael Greenkeeper har gået sprinklerhovederne igennem og har skifte et par stykker.
Teestedsskiltene som vores formand har lavet 37 stk af, er grundet og ved at blive malet umbra grønne. De første er sat op på 12. hul, på modsatte side af teestedet, så de der ønsker at slår mod green fra tee 53 skal ikke længere sigte eller slå henover teeskiltet på tee 46. Resten vil blive sat op henover den næste periode.
Tee 53 på 9. hul har været åbent siden Søndag ved åbningsmatchen, men vi lukker det ned igen, så vi ikke slider på det for meget inden det har fået ordentlig vækst. Vi regner med, at kunne åbne det om to ugers tid.
Belrobotics – den grønne robotklipper – har været på besøg igen for at besigtig Kirsebærholmen, og for at vurdere om fairway i sin nuværende stand kan klippe fairways optimalt. Vi har i samme forbindelse, inviteret DGU´s banespecialister på besøg i slutning af April. Her vil der blive drøftet, hvorledes vi kan vedligeholde vores bane optimalt, samt drøfte pros & cons ved robotklippere, hvad vi kan forvente og hvad vi ikke kan forvente. Der vil blive informeret omkring resultatet af dette.
Som nogle har bemærket, er der blevet klippe siv i søerne på særligt 8., 17. og 18. hul. Det er et større projekt der involvere tømning af søerne, vaders, hækklippere, river med mere. I skrivende stund, er der kørt 16 læs afklippede siv væk. Om ikke længe er projektet færdigt.
I øjeblikket kører vi med vores gamle fairway klipper fra 2006. Under renovation af den “nye” blev det opdaget at et par remskiver trængte til udskiftning. Remskiverne laves og skal sendes fra Østrig. Vi har modtaget et sæt, der viste sig at være forkert. Ikke vores fejl, John Deere har sendt remskiver med forket partnummer. Et nyt sæt er på vej, og den skulle være oppe og kører snart igen.
Det var alt for nu!
Skulle du have bemærkninger, observationer eller konstruktive kommentarer så kontakt mig endelig per e-mail.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen