Kære medlemmer
Vi har nogle store dage foran os. Fredag har vi Sparnord sponsorturnering, Danmarks turnering i weekenden og propning af greens Mandag og Tirsdag i næste uge.
Vi er opmærksomme på, at greens er ujævne og bolden ruller ikke altid som den skal. Derfor tager vores nyere greenklipper i brug lidt før planlagt, således vi kan klippe i 2.8mm højde, imod de nuværende 3.2mm. Det skulle gerne fjerne nogle af ujævnhederne mod “top og bund” i græslaget. Ud over dette tromler vi greens i morgen, torsdag, og er forhåbningsfulde omkring et godt resultat. Greens er blevet vandet mere end normalt. De er begyndt at tage bedre imod. At vi tromler greens vi naturligvis betyde at det bliver en anelse hårdere igen, men vi skulle få rigeligt med regn i weekenden, og propning kommer til at rette op det hele igen.
Maskinen som skal køre med propopsamleren er blevet modificeret med nye hydraulikudtag, så propopsamleren vi har på prøve kan monteres virke som den skal. Der er allerede lavet en lille prøvekørsel med propning og opsamling på indspilsgreenen. Så vil er helt klar.
Højroughen på den lille teltplads ved 12. fairway er blevet klippet. Der bliver snart meldt mere ud omkring overnatningsmulighederne her.
Ris/kviste på tjørnerække på 12/15. hul er blevet klippet, således træerne på 12. hul er opstammet, samt de tre træer til venstre for det nye hul i trærækken på 15. hul. Resten af træerne får lov til at gro til igen forneden.
Der er lidt udfordringer med en sprinkler på 15. hul tættest på fornævnte trærækken, og derfor er græsset gult. Det er svært at få græsset til at gro i det område på grund at dårlig bund. Således har det altid været. Derfor bliver det enkelt stående træ i hullet i trærækken fjernet. Græsset og det øverste lag jord bliver fjernet og jævnet ud. Herefter bliver der fyldt op med harpet muld og der bliver lagt rullegræs. Der vil være ground under repair i en kort periode.
Der har været spørgsmål omkring, hvornår højroughen bliver slået. Planen er at denne slåes ultimo uge 22 eller primo uge 23.
Skulle du have bemærkninger, spørgsmål eller konstruktive forslag til banen, så kontakt mig endelig per e-mail.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen