Kære medlemmer
Med henvisning til Greenkeepers Corner Uge 47, er de otte fyrretræer mellem 12. green og 15. fairway efter trærækken nu blevet plantet. De står som en let bue der gerne nogen grad skulle følge fairway forløbet på 15. hul. Vi er spændte på, hvor godt de vækster, ligesom vi er spændte på at se resultatet om nogle år. Apropos 15. hul, så begynder det nye fairway forløb igennem trærækken at ligne noget. Det der tidligere var semirough, er ved at blive til en reel fairway.
Da vores greenkeepere klipper greens om morgen, for at genere medlemmerne mindst muligt, kan der vores frost på nogle green. Når der er frost på greens kan de ikke klippes, ligesom der ikke må spilles på dem. I den forbindelse, kan greens syntes noget uensartede, men således er det på denne årstid.
Der er blevet sprøjtet med sprøjtemidlet “Switch” mod svamp på greens. Denne procedure må vi foretage to gange om året, og vi har stadig en omgang mere tilbage. Vi har indtil videre holde svamp nogenlunde i skak ved brug af Jernvitrol. Søren Greenkeeper har indberettet til Miljøstyrelsen, som han er forpligtet til med henvisning til forpligtelsen om at holde et “grønt regnskab”. Så alt er på plads i den retning.
Vores maskiner er nu ved at være adskilt, og klippeled vil blive sendt til slibning på Onsdag i næste uge. Ind til modtagelse af disse igen, vil der foretages vedligehold og renovering af maskiner. Dette er den samme procedure som tidligere år, så banen kommer ikke til at fremstå ringere end den plejer at gøre på denne årstid.
Nogle fairways kan til tider syntes langhåret særligt på Kirsebærholmen. Det er ikke fordi de bliver sprunget over. Det er ganske enkelt fordi, de er for våde og vil tage for meget skade ved den tunge kørsel af vores fairwayklipper. Vores dræn i fairways fører hen til søerne, så disse tømmes ved hjælp af pumper og videre ud i fjorden, således vandet fra fairways kan løbe igennem drænet og hen i søerne. Dette hjælper til at tørrer fairways lidt op, men ikke altid nok til at de kan klippes.
Fra næste uge og frem til vejeret bliver lidt varmere, vil der blive spillet fra vinter-tee. Der er udpeget et par ivrige vinter golfere, der er ansvarlige for at rykke markeringerne når der er behov for det.
D. 13. December og frem til medio Januar, holder vores greenkeepere ferie og afspadsere overarbejdstimer fra sommersæsonen. Derfor vil de ikke være at se på banen. Det er også ligesom foregående år, så man igen kan forvente banen i samme vinterstand som tidligere. Skulle der forekomme uregelmæssigheder eller oversvømmelser, så vil de møde op og tage sig af disse.
Skulle du have spørgsmål, bemærkninger eller konstruktive forslag så kontakt mig endelig per e-mail.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen