Sponsorudvalg
Uden opbakning fra det lokale – og regionale – erhvervsliv ville Holbæk Golfklub være ilde stedt. Men heldigvis mødes sponsorudvalget af en utrolig loyal og forrygende opbakning, når dets medlemmer er “udegående”. Denne positive støtte er baggrunden for, at klubben fortsat er i stand til at stille en toptrimmet bane til jeres disposition og samtidig tilbyde nogle klubhusrammer, som mange misunder os.
Næsten 20 procent af klubbens balance generer vore sponsorer. Husk det, når I næste gang skal på indkøb. Det være sig i byens og omegnens detailhandel. I et af byens pengeinstitutter eller I går med overvejelse om større investeringer som bil- og huskøb, omforandringer af lejlighed eller parcelhus.
Derfor: støt vore sponsorer – de støtter os!
Kunne du tænke dig at blive en del af Erhvervsklubben i Holbæk Golfklub, så skriv til or @ holbakgolfklub.dk