Kære medlemmer

Det er gået lidt tid siden sidste Greenkeepers Corner. Dette er af to årsager, den ene er af undertegnede har afholdt lidt sommerferie, den anden er, at der ikke har være meget at berette.

Vi har igennem noget tid overvejet om der skulle prikkes greens. Dette har vi valgt at udskyde lidt, da de syntes sunde, de tager imod og bolden ruller rigtigt fint. I mellemtiden har vi sendt de nye klippeled til greenklipperen til slibning, og bruger de gamle men skarpe led i stedet.

Områderne til venstre for 12. tee og 12. green har vi måtte opgive at få væske i græsset. Jordbunden er dårlig, og der er meget færden disse steder. I stedet er der skrabet ca. 5 cm vækstlag af, og der er påfyldt stenmel i stedet. Når stenmelen har fået lidt vand, så sætter det sig og danner en hård overflade. Der er i øvrigt også blevet påfyldt stenmel på stien fra 9. hul til tee 53 på 10.

Bunker har fået en ekstra gang sand, 40 tons for at være præcis. Dette svare til 5 – 8 cm  i alle bunkers og det kan mærkes.

Der bliver foretaget hækklipning, buskrydning af Vild Pastinak og Japansk Pileurt. Apropos de to sidst nævnte, samt siv i søerne, så afholder baneudvalget møde med Holbæk Kommune Natur & Teknik omkring bekæmpelse af disse i næste uge. Natur & Teknisk har stor fokus på biodiversitet og bekæmpelse af invasive arter på kommunes arealer. Så det falder meget fint i tråd med vores problemer i relation til dette. Ligeledes er der mulighed for at få tilskud fra kommunen til vedligehold af søerne, således der kan sikres vandspejl til ynglende fugle. Det er et møde vi ser meget frem til.

Der blevet indkøbt en redningskrans der formentlig i skrivende stund, er blevet sat op til venstre for 18. sø ved vejen. Denne er gul og skulle være svær at overse.

Robotterne fairwayklippehøjde er nu sat til 17.5mm mod tidligere 21mm.

I sidste uge blev der gødet green. Gødningen var ikke vandet helt ned, får der var færden på greens. Dette resulterede i brune fodspor på greens. Det er uheldigt men ikke unormalt. Er 4 – 5 dage var greens restituerede.

Skulle du have bemærkninger eller konstruktive forslag til bane, så kontakt mig meget gerne via e-mail.

Med venlig hilsen

Henrik Baltz Nielsen