Kære medlemmer

Som nogle allerede har bemærket, så har Jysk Naturklip været forbi i denne uge, hvor der er klippet siv og anden tilvækst i vores søer. Herefter materialet langt i bunker på bredden, således vores greenkeepere har kunne køre det væk, og ellers lavet en sidste oprydning af plantematerialer fra klipningen. Et virkeligt flot stykke arbejde, vi vil få gentaget de næste to år, hvorefter vi gerne skulle have helt styr på tilvæksten igen. Lige nu ser det lidt bart ud, men der vi naturligvis vokse nye siv op henover foråret, og nogle af disse vil vi bibeholde. Det blev drøftet på bestyrelsesmødet i tirsdags, om vi skal have pumper eller eventuelt springvand i søerne igen, får at danne cirkulation i disse.

Der rejses i øjeblikket en del spørgsmål omkring banen, og hvornår sommergreens igen åbnes op. Sagen er den, at den pludselige kolde vinter og et snedække vi ikke har set i en del år, har gjort at vi har fået sneskimmel i greens. Det er ikke noget der decideret skadeligt for greens, men de skal have ro og skal tørre op. Sneskimmel er en form for mug, denne skal tørres væk, og særligt derfor er greens ikke blevet dresset med sand endnu. Hullerne fra propningen i efteråret skaber ventilation i rodnettet, og derfor vil vi opleve at greens langt hurtigere bliver spillebarer. En anden årsag til, hvorfor sommergreens ikke er åbne for spil, er at de ganske enkelt er for våde og vil tage skade, ved for meget aktivitet på dem. Vores plan er nu, uden præjudice og hvis vejret arter sig uden for meget regn, at banen åbnes helt op for spil d. 20. marts, som sagt uden præjudice. Indtil da vil greens blive dobbelt dresset og dobbelt vertikal skåret, hvorefter de blive tromlet.

Youtube kanalen “Golfshowet” har lavet et interessant interview med greenkeeper Danny Skytte. Linket til den interesseret er her: https://www.youtube.com/watch?v=he-XrxMNi5o interviewet med Danny starter 1:18:00 inde i videoen og vare ca. 15 min. Jeg håber dette interview vil give lidt indsigt i opstart af en golfbane om foråret, og forståelse for hvorfor vi går som vi gør særligt i år.

Der er nu gravet 600m kabler ned til ladestationerne til vores ny robotter. Greenkeeperne har gjort alting klar til modtagelse og opstart af robotterne. Nu er det op til leverandøren og forventet opstart er d. 1. april.

Skulle du have spørgsmål, bemærkninger eller konstruktive forslag, så kontakt mig meget gerne på e-mail.

Med venlig hilsen

Henrik Baltz Nielsen