Kære medlemmer
Selvom det er blevet efterår, at der stadigt rigeligt at se til i relation til almindelig vedligehold af banen. Græsset gror, og det skal klippes. Apropos klipning af græs, så har den bagerste del af 12. tee ikke være klippet i en periode, da denne del af teestedet skulle have lidt tid til at restituerer. Det er blevet klippet nu, og vi kan flytte tee 53 tilbage til back tee igen.
Vi har haft en del nedbrud på boldmaskinen henover sommeren. Denne er gået igennem teknisk, og en 10mm bolt syntes at mangle. Den er erstattet og boldmaskinen har virket siden da. Vi krydser fingre for, at dette var problemet. Når frosten træder ind, og boldmaskinen lukkes ned, fragter vi den ud til Greenkeeper Gården så den kan få en større overhaling. Dette af respekt for sponsor, samt for at spare tid for vores personale og det frivillige “Boldhold”.
I øjeblikket arbejdes der med, at hæve 2 stk. El-tavler med 1½ meter på 18. hul 3 stk. el-tavler på 17. hul. Vi forventer, som altid, oversvømmelser og disse El-tavler styre pumperne i søerne, så hvis disse oversømmes, så virker vores pumper ikke.
Vi plantede i foråret syv egetræer i venstre side af 6. fairway. Fire af disse klare sig ikke, så vi har fået leveret fire nye, og disse er plantet for at erstatte de andre.
Vi venter lige nu, på et egnet tidspunkt golf- og vejrmæssigt for at “proppe” greens for bedre sundhed i filtlaget og fået at greens skal tage bedre imod næste år. Vi kommer tilbage omkring hvornår dette vil foregå.
Vi har stadig jord liggende, som er blevet sponsoreret af VVS Installatør Poul Christensen. Jorden er leveret i henhold til specifikation, men er ikke helt optimal til opretning af fairways. I den forbindelse, er der blevet bestilt mere egnet jord til formålet, således den resterende del af 6. hul og 1. hul kan oprettes. Vi takker endnu en gang VVS Installatør Poul Christensen for sponsoraterne. Jorden der allerede er leveret, har vi spændende planer omkring, der vil blive meldt ud, når vi er klar til dette.
Har du bemærkninger omkring banen, spændende idéer eller forslag, så kontakt mig endelig per e-mail.
Med venlig hilsen
Henrik Baltz Nielsen